Innovationsnetværk Femern Bælt er blevet partner i projektet “Storstrøm – Én indgang for underleverandører”.
Information about the network in English:
Innovation in the Storstrøm project
Broen forventes at være klar til biltrafikken i 2022 og jernbanetrafikken i 2023
Den samlede pris for projektet inklusiv nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro er cirka 4,1 mia. kroner (2017-priser)
Et italiensk konsortium er udpeget til totalentreprisekontrakten med et vinderbud på 2,1 mia. kroner
_______________________________________________________________________________________________
Netværkets rolle er, at skabe innovationsprojekter sammen med lokale og regionale små og mellemstore virksomheder omkring forskellige temaer såsom genanvendelse af byggematerialer, dataanvendelse og udnyttelse samt intelligente byggelogistikløsninger. Disse projekter kan ses som en forløber for nogle af de mulige temaer, der tages op i forbindelse med Femernbyggeriet, og kan derfor tjene som prøveklud inden evt. opskalering finder sted.
Selve projektet ledes i samarbejde mellem Vordingborg Erhverv og Guldborgsund kommune, der også vil stå for at udvikle projektets hjemmeside. IFB vil løbende via både Linkedin, hjemmeside og nyhedsbreve holde vores læsere opdateret på kommende arrangementer i projektet. Læs mere om forventet tidsplan for projektet på Vejdirektoratets hjemmeside. Hvis du er interesseret i at være en del af et innovationsprojekt, så skriv gerne direkte til netværksleder Marianne Meyer Jakobsen, mmj@dea.nu, da det vil gøre det nemmere og hurtigere for dig at få udviklet et projekt, du måske har tænkt over eller haft liggende i skuffen.
Trafik på Storstrømsbroen ved åbningen i 1937. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Nordfalster.